Store Restrup

Star InactiveStar InactiveStar InactiveStar InactiveStar Inactive
 

Broen over voldgraven blev år 1550 bygget til den tidligere bindingsværks hovebygning, der havde åbning mod vest. Den nye hovedbygning blev opført i 1723 af greve Levetzau i barokstil og indeholder foruden bolig, hotel, restaurant og vinkælder - se mere her. I sydfløjen findes billedtapeter fremstillet i Paris i 1815. Riddersalen udlejes til møder og selskaber. Teatersalen har plads til 300 gæster og har med køkken, bar og scene. Showroom indeholder udstilling af møbler, tekstiler og kunsthåndværk. Læs mere her. Staldene indeholder lager for Royal Classic. Til herregården hører en snes huse, der udlejes til boliger. Parken er omgivet af skov og har store plæner, amfiteater og er et smukt sted for vielse. Landbruget dyrkes økologisk og leverer varer til husholdningen. Hasseris å løber igennem ejendommen og har opgang af havørredder. Teatersalen udlejes med inventar og køkken for 100 kr./person ved minimum 50 personer.

Fra højskole til slotshotel

Hovedgården blev i 1912 købt af en husmandsforening, der udstykkede jorden til et halvt hundrede små landbrug. Nybyggernes familier blev knytning til skolen, der blev Nordjyllands første skole for voksne. Der blev stiftet andelsforeninger til vand, el og mejeri og bygget en skole til børnene. Herregården med bygninger og park blev omdannet til Store Restrup Husmandsskole A/S. I de første år bruge man Riddersalen til møder, men den blev for lille, og skolen byggede en ny bygningen med plads til 500 i salen. En åndelige vækkelse var medvirkende til, at der på samme tid sad tre medlemmer i Folketinget fra Store Restrup en radikal, en socialdemokrat og en venstremand.

Efter 2. verdenskrig omdannedes skolen til en selvejende institution og kom ind under højskoleloven og fik derved statstilskud. I 1981 blev ledelse kuppet af nye medlemmer, der mødte op på generalforsamlingen og stemte sig ind med flertal i bestyrelsen. Det førte til, at undervisningen blev ændret fra jordbrug og husholdning til oplæring i marxisme. En efterretningsmand fortalte, at det under den kolde krig var planlagt at internere de ansatte, der ansås for en fare i tilfælde af at krigen brød ud. Elevtallet faldt kraftigt. For at redde økonomien optog skolen narkomaner anbragt af kommunen. Det var så som så med fagligheden. Lærere blev ansat efter nogle måneders uddannelse på højskolen. Den fredede hovedbygning blev delvist ødelagt. Nordfløjen nedbrændte ved en påsat brand. Brandvæsenet gav forbud med at overnatte pga. brandfare. De bedste stuer blev ombygget til lejlighed for forstanderen.  Indtil gulvet brød sammen af råd spillede eleverne hockey i Riddersalen og brugte pejsene som mål. Derved knustes fredede porcelænsfigurer. Lysekronerne blev forsynet med kulørte pærer, og eleverne skød til måls efter krystaller med luftpistol. Ledelsen fik forskud på tilskud, men da eleverne udeblev, krævede staten pengene tilbage. Det førte i 1990 til skolens konkurs.

Ejendommen blev udbudt til salg af mægleren i Nibe, men ingen ville købe. Lokdam’s var på besigtigelse og så skolen forladt som evakueret med leverpostejmadder på bordene og brugte kanyler, der flød alle vegne. En kreds søgte at samle støtte til at oprette en ældre højskole, og andre afventede en tvangsauktion. For at ejendommen ikke skulle lide overlast om vinteren, købte Lokdam den lige før jul.

Snart fyldtes aviserne med artikler om forpagteren under overskriften ”Herremanden vil smide mig ud”. Han anlagde injuriesag mod Lokdam, der kaldte ham løgner, men tabte. Da han året efter forlod forpagtningen, hævdede han ret til uden opsigelse at bo i det ny opførte stuehus og kun betale en brøkdel af normal leje. Han tabte også denne sag, hvor retten fastslog, at medarbejderboliger ikke beskyttes af boligreguleringsloven.

I starten af 1990-erne måtte man kun eje landbrug indenfor 10 kilometers afstand, med mindre den anden gård kun var græsning. Lokdam ejede allerede Kokkedal, der bestod af gårdsplads, have, skov samt et par ha heste folde. Jordbrugskommission ville ikke tillade køb af ejendom nr. to, og sagen blev bragt for retten for at tvinge ejeren til at sælge Store Restrup. Under sagen spurgte dommeren formanden om, hvorfor landbrugspligten ikke blev nedlagt? Formanden viskede, at der var fordi Lokdam var ikke vellidt. Da blev kommissionen opfordret til at genoverveje sagen. Der blev givet tilladelse, og sagen endte med frifindelse.

Så skrev avisen, at Lokdam havde bygget en ulovlig svømmehal. Selv om Naturklagenævnet i 1988 havde givet tilladelse til at anvende bygningerne til hotel, og kommune havde givet byggetilladelse, mente amtets arkitekt, at bygningen skulle fjernes. Afgørelsen på påklaget til Naturklagenævnet og endte i retten, hvor Kammeradvokaten søgte forlig, men vente tilbage med, at amtet fandt, at badehusets buede vinduer var grimme. Skønt usaglig blev staten frifundet i Højesteret.

Der gik 12 år, hvor myndighederne ikke vidste, hvad de skulle gøre, men så ændrede Folketinget loven og returnerede planloven til kommunen. Tilladelsen blev gentaget, men nu klagede amtet. Det samlede Naturklagenævn med repræsentanter for Folketinget mødte op på slottet til selvsyn og forhandling. Formanden spurgte amtet, hvad de havde imod bygningen, og repræsentanten svarede: ”at Lokdam var ikke vellidt”. Nævnet afviste klagen begrundet ved, at der i 1988 var givet tilladelse til svømmebad.

For at kunne betale for varmen søgte ejeren tilladelse til at opstille et halmfyr, men den ville kommunen ikke give. Den pålagde i stedet Store Restrup at brænde naturgas af med en langt højere pris. Der blev sparet på gassen, hvorpå kommunen anlagde sag for at tvinge ejeren at bruge mere gas. Sagen endte med frifindelse og Store Restrup fik halmfyr med god og klimavenlig varme.

Store Restrup består af en fredet hovedbygning, en nyere hotelbygning, landbrug og en snes huse, der af højskolen var beboet af lærere. Efter købet i 1990 blev boligerne udlejet, men så blev ejeren anmeldt for ulovlig udlejning, da alle boliger ikke var registreret i BBR. Kommunen sendte brev til lejerne om, at de skulle flytte, men da boligerne var opført længe før byggelovene, blev kommunen enig med sig selv om, at alt var i orden, og beboerne kunne ånde lettet op.

I 1915 startede skolen en idrætsafdeling for elever og ansatte. Om vinteren øvedes idræt i en tidligere staldbygning og efter 1955 i den nye skolebygning. Græsplænen ud mod Nibevej var i Levetzaus tid i 1700-tallet blevet planeret og anlagt som fransk barokhave. Højskolen fjernede blomsterne og anlagde en fodboldbane. I 1930-erne var plænen blevet for lille, og højskolen opførte en bygningen til idræt øst for skoven. Idrætsforeningen RIF blev stiftet af skolen. Den udvidede huset og brugte skovstadion til turneringskampe.   

I 1991 aftalte parterne, at klubben fortsat kunne leje området mod at betale forpagtningsafgift. Betalingen skete ved reklame på spillertrøjerne for Store Restrups nye slotshotel. RIF opsagde aftalen, da kommunen ikke fortsat ville slå græsset, men henviste banerne i Frejlev. RIF påstod nu at have hævd på ejendommen og krævede udstedt skøde, men tabte sagen i retten. Sagen da forligt ved, at klubben blev betalt for det efterladte.

Bygningen var indrettet som bolig og blev taget i brug som bolig, men så blev ejerne anmeldt for ulovligt byggeri og beboelse. Byggesagen lukkedes hurtigt, da kommunen blot bad om en tegning. Beboelsen var et større problem. Kommunen mente, at amtet skulle give plantilladelse. Da det var samtidig med sagen om svømmehallen, blev det til afslag. Egeren klagede og tabte. Ejeren så tiden an, amtet blev nedlagt, og efter en snes år blev der givet plantilladelse til bolig.

I løbet af de 75 år højskolen virkede, havde den over 5.000 elever. Foreningen af gamle elever mødes årligt på herregården indtil 1981, hvor ledelsen forbød dem adgang. Eleverne kom først tilbage i 1991, hvor ejeren bød dem velkommen. I dag drives gården med slotshotel, hvor gæster bor midt i historien og de mange besøgende kan glæde sig over, at ejendommen er kommet igennem de mange omvæltninger.

© 2019 Manor House Danmark. All Rights Reserved.